Haveforeningen Fægangskolonien ligger centralt placeret i Sorø, syd for Fægangen ved skovbrynet. Foreningen blev stiftet i 1942.
Foreningen lejer jorden af Sorø kommune på en 25-årig lejekontrakt.
I dag består foreningen af 134 haver. De fleste haver har et areal på ca. 400 kvadratmeter.
Haveforeningen Fægangskolonien er en mangfoldig forening. Her er unge, ældre og børnefamilier – og haver for en hver smag. I havekalenderen kan du se, hvilke fælles aktiviteter der bliver holdt i foreningen i løbet af året.